Ægte kanel

Kanel er et af de ældste og mest kendte krydderier og har været brugt i flere tusind år. Krydderiet anvendes i det salte såvel som i det søde køkken og bruges både i hel og i stødt form.

I hel form er kanelstangen brun og hård, og afhængigt af sorten kan den tørrede bark forme et lille rør. Stødt kanel er et fint, brunt pulver som er betydeligt lettere at bruge i madlavning end en hel kanelstang.

Om Ægte Kanel -

Produktion og oprindelse

Kanel kommer fra cinnamomum træets bark og anvendes først efter det er blevet tørret. Det dyrkes i flere dele af verden og de største eksportører af krydderiet er Indonesien, Kina, Vietnam og Sri Lanka. Der findes flere forskellige sorter af kaneltræer og hver sort bliver til forskellige slags kanel med forskellige smagsnuancer. Kanelstænger er den tørrede bark fra et kaneltræ og stødt kanel er lavet af de tørrede kanelstænger.

Smagsprofil

Der er ikke den store variation i smag mellem hel og stødt kanel. Begge dele har en sødlig, trælignende smag med noter af citrus. Krydderiet indeholder også en behagelig varme der komplimenterer dets sødelige smag.

Der er dog forskelle i smag på de forskellige kanelsorter. Her kan de varierer i sødme, intensitet, eftersmag og varme.

Til det salte og det søde

Kanel er et af de krydderier der bruges i det salte såvel som i det søde køkken. Det kan bruges til sammenkogte retter som chili con carne hvor krydderiet får mulighed for langsomt at udvikle sig i smagen og give en dybde og sødme til retten. Det bruges også til marinader, sovse og til stege.

I det søde køkken bruges krydderiet i bagværk som kanelsnegle, arme riddere, kanelkage og gulerodskage.

Der er dog forskel på hvordan stød kanel og kanelstænger bruges. Det er ofte den stødte form man vil bruge til både madlavning og bagning. Stængerne bruges primært til at koge fond på, lave marinader med, til syltning og til te.