MADRAS KARRY

Madras karry er en af de mange forskellige former for karry. Karry er et blandingskrydderi og det er madras karry også. Det er et rødgult pulver med en meget aromatisk duft, som især egner sig til skaldyr, fisk, kylling og grøntsager.

Karlsens krydderier karry

Om Madras karry

Oprindelse og produktion  

Hvorvidt madras karry oprindeligt stammer fra byen Madras i det sydlige Indien eller om det blev skabt af indiske briter i midten af 1900-tallet er usikkert. Krydderiet karry kommer dog fra Indien og madras karry er efterhånden blevet en meget populær karrytype.

Som blandingskrydderi går karryen gennem en række forskellige processer før det endelig produkt er klar. De forskellige ingredienser skal høstes, tørres og males, før de kan blandes sammen til det færdige karrypulver.

Smag og aroma

Fordi karry er et blandingskrydderi indeholder det flere forskellige ingredienser. De fleste karrytyper bygger på mange af de sammen grundingredienser, hvor de individuelle afvigelser er hvad der definere den specifikke karrytype.

Krydderiets indhold og blandingsforhold kan varierer, men indeholder som ofte koriander, gurkemeje, bukkehornsfrø, cayennepeber, spidskommen, fennikel og sort peber. Nogle madrasblandinger kan også indeholde sennepsfrø, kardemomme, sukker, hvidløg, salt, ingefær, nelliker og lignende.

Madras karry er et friskt, frugtigt og aromatisk krydderi, der giver din mad en varm, fyldig og aromatisk smag. Karryen tenderer til den stærke side grundet dens indhold af cayennepeber og/eller chili, men fås også i mildere versioner.

Anvendelse

Madras karry kan anvendes til mange forskellige retter. Den egner sig især godt til sammenkogte retter, boller i karry, retter med kylling, retter med fisk og/eller skaldyr og retter med massere af grøntsager, da karryens fyldige og fugtige smag virkelig kommer til sin ret her.

For at få mest mulig smag ud af karryen er det vigtigt at den ristes på panden før den blandes med evt. væske. Varmen fra panden og den lette ristning gør nemlig at krydderiernes smagsstoffer og aromaer frigøres.