Purløg

Purløg er en populær krydderurt der historisk set også er blevet brugt meget i det danske køkken. Krydderurten har form som lange, grønne og slanke stængler der sætter en lilla blomster.

Blomsterne bruges ikke til noget i forbindelse med madlavning, da det er de grønne stængler, der giver den karakteristiske smag af purløg.

Tørret purløg fra karlsenskrydderier

Om Purløg

Produktion

Der findes flere forskellige slags purløg, som varierer i hvor finbladet eller grovbladet de er. Ens for dem er dog det karakteristiske udseende og de flotte blomster.

Purløg er en forårsplante, men den kan generelt købet året rundt. De fleste vælger at bruge frisk purløg, men det både forhandles og bruges også tørret. Den tørrede version er lavet af plantens grønne stilke der er tørrede og knuste.

Smagsprofil

Purløg er en del af løgfamilien og har derfor også karakter af løgsmag. Smagen er stærk og skarp, men dog mildere end almindelige løg. Derfor er purløg også en god substitut til rå løg, da løgsmagen er mere mild og behagelig. Purløgenes sprøde konsistens gør dem også lækre at spise.

Anvendelse

Traditionelt set har purløg ofte akkompagneret smørrebrød som flot og smagfuldt pynt. Især kartoffelmadder er kendetegnet ved et drys purløg på toppen.

Krydderurten kan dog meget mere end at bruges som drys og pynt. Bruger man urten for dens smag, kan den i princippet bruges i alle de retter, hvor man ellers ville have brugt løg. Purløg egner sig dog ikke godt til langtidsstegning og -kogning, da urten vil blive blød og karakterløs. I stedet skal den tilføjes henimod slutningen af tilberedningstiden, så den kan beholde sin behagelige smag og friske, grønne udseende.

Purløg egner sig godt i dressinger, til fed fisk, i salater, i kartoffelsalater, som drys til supper, i æggekage eller i en omelet. Tørret purløg kan bruges til mange af de samme formål, men tager sig bedst ud som del af en ret i stedet for som drys.