Basilikum

Basilikum er en lysegrøn krydderurt der især forbindes med det italienske køkken. Krydderurten er i sæson om sommeren men kan generelt købes året rundt. Basilikum kan bruges i både frisk og tørret form, men de to former anvendes ofte til forskellige formål.

Om Basilikum -

Oprindelse og produktion

Der findes flere forskellige basilikumarter, men den der er mest udbredt i Danmark og den vestlige verden er Genovese basilikum. Denne type har oprindelse i Italien, hvor den er blevet flittigt brugt. 

Udover genovese findes der Thai basilikum, citronbasilikum og hellig basilikum. Disse har alle forskellige smagsprofiler og bruges ofte i det asiatiske køkken.

Frisk basilikum kan købes som en hel plante eller som afskårne stængler. Man kan dog også købe krydderiet tørret. Det tørrede produkt laves af plantens modne blade og er ofte let knuste.

Smagsprofil

Frisk basilikum af typen genovese har en sødlig smag med diskrete noter der giver associationer til lakrids og mint. Den tørrede krydderurt er mere mild i smagen og minder smagsmæssigt lidt om oregano.

Krydderiet er velsmagende både frisk og tørret, men bruges ofte til forskellige formål.

Anvendelse

Basilikum er en af de krydderurter der smage fantastisk både frisk og tørret. Den friske krydderurt egner sig utroligt godt i salater, hvor den kan bidrage med kompleksitet og en mere markant smag. Den egner sig også godt til pestoer, oven på pizza, i pastaretter og som garniture. 

Den friske krydderurt kan også bruges i retter der skal tilberedes i længere tid. Her er det dog anbefalelsesværdigt først af tilføje de friske blade til sidst, da det giver den bedste smag.

I tørret form kan krydderurten bruges til mangt og meget. Den fungerer godt i langtidstilberedte retter, simreretter eller lasagne. Den tørrede krydderurt kan også bruges i marinader, supper og forskellige sovse.

Krydderurten kan komplimenterer fisk, skaldyr, kylling, rødt kød, grønsager og kuldrater, ligegyldigt om den bruges i frisk eller tørret form.