LAKRIDSPULVER

Lakrids er ikke et krydderi, der endnu er voldsomt udbredt i madlavning. I Danmark og i Norden bruges lakrids og lakridspulver primært i slik, selvom det fungerer glimrende i det salte køkken.

Lakridspulver fra karlsenskrydderier

Om Lakridspulver

Lakridspulver

Lakrids er ikke et krydderi, der endnu er voldsomt udbredt i madlavning. I Danmark og i Norden bruges lakrids og lakridspulver primært i slik, selvom det fungerer glimrende i det salte køkken.

Hvad er det?

Lakridspulver laves af lakridsplantens rødder. Fra rødderne udvinder man lakridsekstrakt, som efterbehandles og laves til pulver. Det endelige produkt er et fint, gråbrunligt pulver.

I flere hundrede år har planten været brugt til medicinske formål og i mange år har den også været populær at lave te på.

Smagsprofil

Lakridspulver har en sød og bitter smag der varierer i intensitet alt efter hvilken slags lakridspulver der er tale om. Kombineres pulveret med andre smage, kan man opnå nogle utrolig komplekse og behagelige smagssammensætninger.

Lakrids passer ofte godt sammen med smage og krydderier som anis, mynte, salt, fennikel, rabarber, ingefær, chili og hindbær. 

Anvendelse

Smagen af lakrids forbindes ofte med den kraftige lakridssmag man finder i slik. Bruger man lakridspulver i mindre mængder kan det dog sagtens komplimentere andre smagsgivende elementer. 

Derfor kan lakridspulver også sagtens anvendes i dessertkøkkenet. Her ses det som oftest brugt i kager, bagværk og is, men man kan f.eks. også bruge det i en dessert som créme brulee.

Lakridspulver kan dog også bruges i det salte køkken og på trods af at det ikke er alment kendt, er det faktisk en ingrediens i flere forskellige krydderiblandinger, herunder i forskellige kinesiske krydderiblandinger. 

Lakridspulver er især godt at anvende i kombination med krydderier som fennikel og anis, hvor det vil virke som en smagsforstærker for de respektive krydderier.

Bruges lakridspulver i madlavning er det vigtigt at gøre det i moderation. Lakrids har en kraftig og let genkendelig smag, hvilket gør, at den nemt kan blive dominerende. 

Anvendes det med omtanke og en forsigtig hånd kan det dog gøre underværker for madens smagssammensætning.