PAPRIKA

Paprika er et rødt pulverkrydderi. Det er udbredt i Danmark såvel som i mange andre lande og det bruges næsten udelukkende i det salte køkken. I Danmark forhandles der flere forskellige former for paprika, herunder søde, stærke og røgede paprika varianter. Sød paprika er den mest populære variant og ofte kaldes den bare paprika. 

Paprika er et af de krydderier, der går igen i mange forskellige opskrifter. Derfor er det også et basiskrydderi, som langt de fleste har til at stå på deres krydderihylde.

Karlsenskrydderier paprika

Om Paprika

Historie og produktion

Paprika er lavet af tørrede og knuste frugter fra specifikke sorter af peberplanten Capsicum annuum. 

Selv samme type plante producerer også chilipebre, som dog ikke bruges til at lave paprika af.

Krydderiets popularitet skyldes dets to gode kvalitet; smag og farve. 

Den søde og behagelige smag kan komplimentere mange retter og den røde farve kan give alt fra supper til dressinger et flot, rødt skær.

Smag og aroma

Paprika har en sød og mild smag, som kan passe til langt de flestes smagsløg. 

Trods krydderiet kommer fra peberfrugter er det ikke særlig stærkt. 

Det kan dog varierer fra paprikaprodukt til paprikaprodukt, men normal sød paprika indeholder ingen nævneværdige stærke eller varme smagsnuancer.

Paprika vil ofte blive brugt i sammenspil med andre krydderier, da krydderiets smags kan komplimentere mange forskellige smagsgivende ingredienser.

 En kombination med salt, peber og tørrede urter er f.eks. ofte set.

Anvendelse

Paprika bruges i mange forskellige retter og til mange forskellige formål. 

Krydderiet bruges især i det ungarske, spanske, portugisiske, marokkanske og mexicanske køkken, hvor det bruges i gullasch, simreretter, sovser, til at farve og give smag til ris, i supper, til dips som salsa, til kolde retter og som pynt på færdige retter.

 Paprika er dog et populært krydderi og bruges i mange forskellige nationale køkkener.

Krydderiet kan anvendes til kødretter såvel som veganske og vegetariske retter. 

Det bruges også i stor stil til grill og BBQ, da krydderiet gør sig formidabelt i marinader til kød.