SICILY SEA SALT

Sicily Sea Salt er en type havsalt, der stammer fra Sicilien i Italien.

Salt er et krydderi der bruges over hele verden. Der findes næsten ikke én ret, der ikke skal salt i. Der er dog forskel på salt og hvor det kommer fra. 

Sicily sea og havsalt fra karlsenskrydderier

Om Sicily Sea Salt

Oprindelse og produktion

Havvand er naturligt salt og det er herfra, at havsalt kommer. Man har i flere tusind år brugt det salte havvand til at udvinde salt, så det er altså ikke en ny opfindelse. Havsalt produceres ved at lade havvand fordampe. Restproduktet af fordampningen er salt, som kan bruges til madlavning, konservering og lignende.

Man kan udvinde havsalt fra mange forskellige steder og det foregå på stort set samme måde. Sicily Sea Salt er én type havsalt, der kommer fra området omkring Sicilien.

 

Én af de fem smage

Salt er én af de fem smage, som mennesker kan smage. Derfor er det også svært at beskrive hvad salt egentlig smage af, da dets smagsprofil er en så grundlæggende del af den måde vi forstår smage på.

Der er dog forskel på hvordan forskellige salte smager. Havsalt er en salt, der i den kulinariske verden har opnået stor anerkendelse. Mange kokke og madentusiaster er af den overbevisning, at netop havsalt er én af de bedste slags madlavnings- og bordsalt.

 

Hvad kan havsalt bruges til?

Sicily Sea Salt kan bruges til mangt og meget. Ofte bruges det som bordsalt i en saltkværn. Nogle gange kombineres havsalt med krydderurter som rosmarin, peber, hvidløg eller timian for at skabe en mere kompleks smagssammensætning. Sådanne kombinationer kan bruges under madlavningen, men egner sig i særdeleshed godt som bordkrydderi, som prikken over i’et på en færdig ret eller som rub til kød og grøntsager der skal grilles.

Ren Sicily Sea Salt bruges også tit i det søde køkken og til bagning, når man ønsker at bevare saltkornenes struktur i det færdige produkt.